Select Page
Start » Elektronik » Test: Playstation 4

Test: Playstation 4

by

"PS4 er den mest solgte konsol i denne generation... og med god grund. Sony startede med en lavere startpris end Xbox One, og tog fordel af Microsofts kontroversielle tiltag. Sony gjorde det helt klart at man kunne spille brugte spil, og ikke skulle være online hele tiden. Det gjorde at Sony fik medvind for deres forbrugervenlige tilgang. Microsoft har dog sidenhen rettet op, og Nintendo er kommet stærkt tilbage med deres switch. Så er Playstation 4 et godt køb?"

Playstation 4

Forhandler

Pris

1.997 kr.

Pris

Hvad du skal tænke over 

Inden du køber Playstation 4, så bør du gøre dig følgende tanker:

  • Vil du spille i 4K ? i så fald kan du leve med kompromisser ?
  • Vil du gerne spille med VR?
  • Kan du leve med en støjende konsol?
  • Vil du have bagudkompatibilitet

Sony har lagt deres fulde fokus på et meget stærkt line up af eksklusive titler. Sony har fået samlet meget talentfulde studier der kan levere. Derfor har de høstet anmelderroste spil. 

Men PS4 har i modsætning til Xbox One ikke mulighed for at afspille blu-ray film. Det er en skam at Sony har undladt det, da drevet godt kan læse blu-ray diske som spil kommer på. 

Omvendt så får du også mulighed for at afprøve VR for den laveste pris.

Ligesom Xbox, har Sony også lavet forskellige udgaver af deres konsol. Den ene er bare en opdatering af samme model og den anden er som noget helt nyt en hel opgradering.

Vi kigger her nærmere for de forskellige modeller, samt Playstation VR og kontrolleren. 

 

Forskel på Playstation 4 modeller

Playstation 4

Den oprindelige Playstation 4 kom i 2013 til en lavere pris end Xbox One. Ikke nok med det så udnyttede Sony også situationen. Microsoft tog nogle valg der ikke være særlig brugervenlige. F. eks. valgte de at man ikke længere skulle kunne køre brugte spil. Her lavede Sony en video kort efter der gjorde grin med det koncept. Det gjorde Playstation meget populær fra starten, selvom Microsoft trak deres beslutning tilbage. 

PS4 var også en smule kraftigere end Xbox One. Men der er ikke tale om nogen marginal forskel. I det store hele vil du have svært ved at se nogen forskel i spil side om side. Med PS4 gik Sony også væk fra mærkelige arkitekture. Borte er Cell processoren, som var svær at arbejde med for udviklerne. Inde er en meget mere traditionel x86 CPU som man kender det fra en almindelig pc

En af de store problemer med den oprindelige model her, er at den larmer meget. Især diskdrevet larmer rigtig meget når diske kører rundt i den. Der skal skrues godt op for lyden hvis larmen skal overdøves.

Men en kæmpe fordel ved PS4 er at man meget nemt kan udskifte den interne harddisk. Det er en enkelt skrue, og styresystemet installeres nemt igen. Det er slet ikke en mulighed på nogen af Xbox One modellerne.  

Specifikationer

  • CPU: Custom AMD Jaguar Octa-core 1,6 GHz 
  • GPU: Custom AMD  800 MHz, 1.84 TFLOPS
  • RAM: 8 GB GDDR5
  • Lagerplads Harddisk: 500 GB - 1 TB
  • Mediedrev: Blu-ray drev

Playstation 4 Slim

Egentlig hedder den bare Playstation 4. Slim erstatter helt den gamle model, men imodsætning til Xbox One S, har man ikke sat noget "Slim" eller "S" på her. "Slim" opdateringer er der ikke noget nyt i. Ofte finder producenterne nye og billigere måder at samle deres enheder på. Det gælder både internt og eksternt. 

Man finder også små forbedringer på slim. F.eks er de akavet touch knapper væk og erstattet med rigtige fysiske knapper. 

Larmen fra den tidligere model er til dels løst. Men ikke ret meget. Larmen er der stadig. 

Imodsætning til Xbox One S, så kommer denne opdatering ikke med mulighed for 4K afspilning på YouTube, Netflix eller andre apps. Dog kom der opdatering der tilladte HDR afspilning. HDR er dog ikke unik til Slim udgaven. Den oprindelig model fik den samme opdatering.  

Specifikationer

  • CPU: Custom AMD Jaguar Octa-core 1,75 GHz 
  • GPU: AMD Sea Islands, 853 MHz, 1.31 TFLOPS
  • RAM: 8 GB DDR3
  • Lagerplads Harddisk: 500 GB - 1 TB
  • Mediedrev: Blu-ray drev

Forhandler

Pris

1.997 kr.

Pris

Playstation 4 Pro

Med PS4 pro, er det første gang i historien er der har været en opgradering midt i konsolgenerationen. PS4 Pro der oprindeligt havde kodenavnet Neo, er ligesom Xbox One X. En stærkere udgave af den oprindelige konsol. Men i modsætning til One X, så har PS4 Pro markant mindre hardware pakken indenunder.

PS4 Pro kom et år før Xbox One X gjorde, af den grund har PS4 Pro også fået et forspring på både salg og omtale. Ligesom One X får man pænere grafik, højere opløsning og nogle gange bedre billedhastighed. Men man skal ikke forvente rigtig 4K og slet ikke ved 60 FPS. PS4 Pro er ikke lige så stærk som sin konkurrent, men det gør også at prisen er lidt lavere. Det er især Sonys egne titler der skinner på PS4 Pro, hvor maskinen bliver presset til sit ypperste. One X vil for de fleste bare se pænere ud med dens mere minimalistiske design.

Havde det ikke været for den lave billedhastighed i nogle spil kunne man godt være fristet til at tro at der blev spillet på en high end pc. Pro fortsætter hele PS4 generationens kantede etage design. Det er selvfølgelig subjektiv om man kan lide det design. Personligt er vi ikke super begejstret for det. Xbox One S og One X vil for de fleste bare se pænere ud med dens mere minimalistiske design.Havde det ikke været for den lave billedhastighed i nogle spil kunne man godt være fristet til at tro at der blev spillet på en high end pc. Pro fortsætter hele PS4 generationens kantede etage design. Det er selvfølgelig subjektiv om man kan lide det design. Personligt er vi ikke super begejstret for det. Xbox One S og One X vil for de fleste bare se pænere ud med dens mere minimalistiske design.

Specifikationer

  • GPU: 4.2 TFLOPS, AMD Radeon™ grafik  
  • RAM: 8 GB of GDDR5, 1 GB DDR3
  • Max opløsning: 2160p
  • Optisk drev: DVD/Blu-ray
  • Lagerplads: 1TB (kan udvides)

 

    Forhandler

    Pris

    2.799 kr.

    Pris

    Playstation 4 controller

    Sony har siden Playstations start kørt med deres Dualshock controller. Navnet dengang kom af de 2 vibrationsmotor der sad i hver ende af controlleren. Dengang var det ikke standard med vibration i controlleren, og f.eks. Nintendo 64 havde plads til et enkelt vibrations modul i midten. Idag kan den dog lidt mere end bare det. Dualshock 4 er en evolution af Dualshock 3 der kom før den. 

    Det første man ligger mærke til er at Dualshock 4 er lidt større end den tidligere udgave. Et tiltrængt tiltag. Playstations controller har i for længe været ret små til større hænder. Her ligger DS 4 heldigvis noget bedre i hånden. Men for en almindelig voksen hånd er DS4 stadig til den lille side. Hvis du har større hænder vil du nok syntes DS4 er for lille. Der er dog råd for det, da der findes tredje parts controller der kan løse problemet. 

    En anden meget tiltrængt forbedring er de 2 trigger knapper bagpå. Hvor de før var glatte, som betød fingeren glad af dem er de nu blevet buet, så fingeren bliver der. Det betyder også langt om længe at skyde og sigte som før var på L1 og R1 pga. de dårlige trigger, nu ligger på L2 og R2, som er meget mere naturligt.

    Den anden større forskel man vil finde er det store touchpad og lyset bagpå. Touchpadet var tiltænkt til noget udviklere af spil kunne bruge til forskellige slags mekaniker. I Uncharted bliver det f.eks. brugt til at fjerne støv fra kort. I Killzone: Shadow Fall kan man swipe med fingeren for at give ens drone forskellige kommandoer.

    Man kan også trykke på touchpadet som knap. Men touchpadet bliver desværre ikke brugt til ret meget generelt. Ofte forekommer det mere som en gimmick i spil, der ikke behøver at være der. Udover Sonys egne eksklusive titler bliver den sjældent brugt andet end som knap.

    Den gamle "Start" er blevet erstattet med "Options". Det betyder i det store hele ikke så meget, den fungere stadig som den altid har gjort. Men "Select" er blevet erstattet med "Share". Share er beregnet til at dele video, billeder, streaming af sit spil mm. Den gamle select funktion er nu istedet flyttet touchpad knappen istedet.

    Men touchpadet bør ikke afskrives pga. dens manglende funktion i spil. Den fungere fantastisk til at skrive med! Når man skal skrive til ens venner har det altid været en akavet, langsom og irreterende process. Medmindre man har haft et tastatur har man altid skulle trykke frem og tilbage på et virtuel tastatur på ens tv. Med touchpadet har Sony fundet en rigtig god løsning på det problem. Nu kan man bare bruge en finger og flytte en "mus" rundt på tastaturet, hvilket er meget hurtigere og mere intuitivt.

    Forhandler

    Pris

    469 kr.

    Pris

    Playstation Network - Det er ikke gratis mere

    Playstation Network er Sonys svar til Microsofts "Xbox Live". I PS3 tiden var servicen gratis. Hertil havde de Playstation Plus, som man kunne betale for, som gav en afgang til gratis spil og rabatter. Men det endte med at koste Sony stort. Tilbage i 2011 blev PSN udsat for den hidtil største hacker angreb nogensinde. 77 millioner brugere blev påvirket. Brugernes personlige informationer inkl. adresser, betalingskort og navne blev kompromitteret. Det betød at man ikke kunne spille eller købe noget online i 23 dage. Tæt på en måned. Det kostede Sony mange millioner, da de skulle oprette identitets beskyttelse og indsætte ny sikkerhed på deres netværk.

     

    Da Sony så lancerede Playstation 4 var det også med nyheden om at PSN nu kostede penge fast. Ligesom Microsoft havde gjort det lige siden Xbox 360 kom på markedet. Det hedder nu Playstation Plus.

    PS Plus koster:

    1 md - 65 kr.

    3 md - 190 kr

    12 md - 450 kr.

    Playstation Now: Hvad er det?

    PS Now er Sonys bud på en månedlig abonnement for spil. En slags netflix for spil. Det er desværre ikke lige så god en mulighed som Xbox Game Pass. Hvor Microsoft virkelig har lagt Game Pass først i deres markedsføring, lader PS Now til at være lidt mere af en eftertanke for Sony.

    PS Now lancerede kun med mulighed for at streame spil over nettet. Dvs. at der ikke er nogen mulighed for at installere det på ens egen konsol. Det betød at man var afhængig af ens net forbindelse hele tiden, og billedet der kom ud så heller ikke lige så godt ud pga. komprimering. 

    Sony har sidenhen tilføjet mulighed for at downloade spillene. Men PS3 spil skal stadig altid streames igennem PS Now.

    Sammenlignet med Xbox Game Pass

     

    PS Now kan dog bare ikke konkurrere med Xbox Game Pass. Hverken på pris eller på udvalg. Now er dyre og har heller ikke det samme udvalg. Alle microsofts egne eksklusive titler kommer på Game Pass fra dag 1. På Playstation skal du stadig købe Sonys egne titler ved siden af. På Now finder man kun nogle af Sonys gamle titler som f.eks. The last of us, Heavy rain mm. Det er uden tvivl gode spil, men at have deres nye spil ville have været en lækker feature.

    Prisen er også lidt et turn off. PS Now koster 109 for 1 måned og 739 for 1 år. Sammenlignet koster Game Pass 79 kr, og Game Pass Ultimate som inkludere Xbox Live Gold (påkrævet for at spille online), koster kun 99. Hvis man altså bare skulle tage udgangspunkt i 1 måned, skal Sony have 170 for det som Microsoft skal have 99 for. Sony kører dog 7 dages prøveperiode hvis man vil prøve krafter med det.

     

    Playstation VR

    PS VR havde oprindeligt kodenavnet Project Morpheus. Det er første gang at virtual reality kommer til en konsol. Imodsætning til Nintendo og Microsoft så er VR noget som Sony satser ret stort på. Den blev lanceret i 2016 og har sidenhen været en af de bedst sælgende VR headsets på markedet. Det er samtidig også det billigste headset. Prisen er en helt andet end det man finder på HTC Vive og Oculus Rift. Hertil skal man ikke glemme at det kræver en ret bekostelig pc at kører en Vive eller Rift. Men man får også hvad man betaler for. Playstation hardware er ikke oprindeligt udviklet med VR for øje, og det kan ses. Maskinen er ikke kraftig nok til at kunne levere de samme resultater som en god PC med Vive kan. Dertil kommer også at headsettet har en ret lav opløsning. De 2 ting tilsammen gør at man godt kan opleve at billedet er ret sløret. Hvis man altså er en der har nemt ved at blive svimmel, køresyg eller lignende så kan man ret nemt opleve det når man har headsettet på.

    Forhandler

    Pris

    1.687 kr. 

    Pris

    VR er stadig i dens tidlige barndom. Der er ikke helt så mange spil der understøtter VR og nogle af dem er ret gimmicky. Dvs. at det mere fungere som små demonstrationer for hvad teknologien kan byde på, fremfor egentlige fulde spil. Det betyder også at man risikere at blive ret hurtig trætte af dem.

    Det tager dog ikke fra at der stadig er sjove oplevelser at hente på PS VR.

    Hvis man kigger på hele anordning, så ser det således ud:

    Man får her en break out box, som godt kan give noget ekstra kabel rod. Den er samtidig også headsettets processor enhed. Den skal have strøm og et usb kabel fra ens playstation 4 konsol skal over i boxen. Det at usb porten på både den oprindelige og ps4 slim kun sidder foran gør at det ikke kommer til at se helt så elegant ud som man kunne håbe på

    Det kræver et Playstation Eye kamera, da den skal kunne track lysene som sidder på headsettet. Det betyder dog også at lyset i rummet skal være godt lyst, men ikke alt for lyst. Resultaterne vil variere fra rum til rum.

    Hertil kommer også at man godt kan være ret begrænset uden PS Move controllerne. Mange spil er markant bedre med dem. Og netop Move er faktisk de samme Playstation Move som Sony introducerede helt tilbage i 2010 på Playstation 3. Og det kan mærkes at det er ældre teknologi. De er ikke lige så præcise som det man finder idag. Og ligesom headsettet bliver de tracket ved hjælp af lysene.

    det er dog alligevel imponerende at kameraet kan tracke så godt på trods af at der kun er et kamera. Men det betyder også at man kommer til at miste forbindelsen. Det betyder samtidig at man ikke kan bevæge sig lige så frit som f.eks. Vive hvor man kan rejse sig op og bevæge sig i et helt rum. Man skal istedet stå op relativt stille eller side ned. Room scale er ikke en mulighed her

    Teknisk 

    PS VR har en Full-HD OLED skærm ved 90 - 120 hz alt efter spillet. Vi vant til Full-HD er en fin opløsning på vores computere og mobiltelefoner. Men man skal dog huske på at i VR sidder skærmen helt tæt på dine øjne, hvilket også betyder at det er meget lettere at se de individuelle pixels. Opløsning er bare for lav til du helt kan indleve dig.

    Headsettet har en reponserate på 18ms. Det er nok til at man ikke bemærker nogen form for forsinkelse eller lag.

    Playstation VR på PS4 Pro

    Oplevelsen sammen med PS4 Pro er forskellig fra spil til spil, men man vil generelt opleve bedre kvalitet på Pro. Nogle gange skal man kigge bedre efter end andre. Det kan være skarpere teksturer, bedre skygger, eller en større draw distance (afstand man kan se). Men man får ikke højere opløsning, da skærmen i PS VR er låst til sin Full-HD opløsning.

    Designet

    Designet er overraskende godt. Istedet for elastiske straps med spænder, har Sony istedet valgt en slags krone der går rundt om hovedet, den kan så spændes ud og ind alt efter hovedstørrelse. Headsettet sider så i kronen, hvilket betyder at imodsætning til Vive eller Rift, kommer den ikke til at side og hvile på næsen. Headsettet kan skubbes ud og ind når man skal tage det af og på. Ved næsestykket sidder så en gummikant som blokere for lys udefra.

    Bærer man briller er PS VR heldigvis relativ brillevenlig. Det kommer selvfølgelig an på hvor store ens briller er. Det at man kan skubbe headsettet ud hjælper især hvis man har lidt større briller, men man skal huske på at det er med til at lukke mere lys ind, hvilket kan ødelægge ens indlevelse.

    Desværre kommer man som nævnt før til at have noget kabelrod, og det gælder også til selve headsettet. På kablet finder man nogle lyd knapper man kan bruge til at skrue op og ned for lyden med, samt tænde og slukke headsettet. Her er også et jackstik til et valgfrit headset. PS VR kommer ikke med headset indbygget. Om det er en god eller dårlig ting er op til en selv at afgøre. Det gode ved dette er at man selvfølgelig ikke er låst til det som sidder på headsettet og selv kan vælge frit mellem ens favorit headset. I pakken finder man dog et par hvide in-ear headset. De er dog ikke særlig gode. Både lyd og komfort er dårlig, så vi anbefaler at man bruger sit eget, eller investere i noget der er lidt bedre.

    PS VR Spil

    Imodsætning til HTC Vive og Oculus Rift, har Sony allerede et godt portfolio af spilstudier som udvikler spil til Sonys platforme. Her har både Vive og Oculus måtte danner partnerskab med forskellige selskaber rundt om i verden. Det behøver Sony dog ikke, da de allerede har infrastrukturen til det.

    Spillene variere i kvalitet, og det er helt subjektivt hvilke man vil kunne lide og ikke lide. De variere fra små sjove spil som Batman Arkham VR til fulde horror spil som Resident Evil VII. Men hele systemet er mere designet mod de sjove og "playfulde". Mere hæktiske og intense spil giver mere en tendens til kvalme og bevægelse syge (motion-sickness), end de legende spil. Det er også meget let at få ens venner eller familie til at kigge med for en mere social oplevelse, da de kan se det du kan se på tv'et. Man kan også se ens 2D indhold i headsettet, så man kan se Netflix eller Youtube i det. Sony kalder det Cinematic Mode. Men det er nok ikke noget man vil bruge ret længe, pga. den lave opløsning i headsettet

    Gode råd når du skal spille i VR

    Mht. førnævnte motion sickness, altså bevægelse- eller køresyge, så kan det være en god idé at tage jævnlige pauser. Sony skriver at man bør holde pause for hver 15 min. Dertil kan også komme en tilvænnings periode. Det kan godt være ret overvældende for øjne og krop at spille i VR hvis man aldrig har gjort det før. Et godt råd her er at man starter med at sidde ned

    Man skal dog huske at se tingene relativt. PS VR koster langt under det halve end dens konkurrenter. Og for de penge man betaler, får man en ganske fin oplevelse. Prisspringet op til en HTC Vive eller Oculus Rift er så højt at PS VR sagtens kan betale sig. Har man allerede en PS4, er PS VR helt oplagt til at få en smag på hvad VR er.

    Fremtiden ser dog lys ud for VR. Imodsætning til 3D TV og endda Microsofts Kinect er VR en teknologi i vækst, og hvornår end Playstation 5 kommer er det ret sikkert at en opdateret udgave af Playstation VR ligger i horisonten. Det er svært at forestille sig Sony opgive og forlade VR markedet nu, hvor de har investeret så meget tid og penge i det.

    Brugerfladen

    Playstation 4 kommer også med en ny brugerflade. Sony skal her have stor ros for deres arbejde. Playstation 3 havde en brugerflade der var lidt kluntet og kedelig. Det har de gjort mere op for på PS4. Brugerfladen er mere overskuelig og mere lækker at se på. 

    På design fronten, bliver der spillet en klassisk playstation menu ambient melodi. Den kan ændres til en anden melodi, f.eks fra et andet spil. Det samme kan baggrunden. Som standard for man nogle abstrakte bølger der flyder hen over skærmen. Igen kan man skifte farve på den, eller tage noget helt andet man finder på Playstation Store. 

     

    Går man op i toppen, finder man alle de mere interne funktioner. F.eks, din egen profil, venner, chat. Det fungere rigtig godt og det giver god mening at placere disse sammen i toppen.  

    I midten finder du dine spil og apps. De står i den rækkefølge som du åbenede dem i. Du kan laver mapper og placere samt mixe spil og apps i. Det kunne f.eks. være en "actions spil" mappe. Når du så står på et spil kan du gå ned og se dine trophys, samt grupper mm. Du kan enhver tid holde på "PS" knappen på controlleren, for at åbne brugerfladen i spil, f.eks for at komme hurtigt ind til dine venner.     

     

    Playstation eksklusive titler

    Sonys absolut største styrke, har været deres stærke lineup af eksklusive spil som kun kan spilles på playstation. Sony har over tiden opbygget et utrolig stærkt portfolio af gode og talentfulde studier. Naughty Dog, Sony Santa Monica, Media Molecule og Polyphony. Så har de også haft gode partnerskaber med eksterne studier som Insomniac, Kojima Productions og mange flere. Det har gjort at Playstation 4 har spil som man næsten bør gøre sig selv en tjeneste og spille. God of war er et eksempel på et spil der har fået talvis af priser og kaldes af nogle "game of the generation". Du kan også kigge efter "Only on Playstation" logoet i øverste højre hjørne på spillene.

    Sony og deres studier satser også meget på nye originale titler. Imodsætning til Microsofts strategi de sidste par år, har Sony satset på at få nye spændende titler på markedet. Dermed ikke sagt at de ikke har lavet fortsættelser. Uncharted fik sit 4 spil, og god of war er i princippet det 4 spil i serien, hvor der er også er prequels, side historier mm. Death Stranding, Until Dawn, Days Gone og Detroit: Become Human er eksempler.

    Om Spareguiden

    Spareguiden er en side hvor du kan læse tests og anmeldelser af forskellige produkter. På den måde kan du foretage det bedste køb. Vi kuratere forskellige uafhængige professionelle tests, på den måde får du hurtigt det bedste overblik.

    © 2019 Spareguiden

    Seneste tests

    Test: Xbox One

    Test: Playstation 4

    Test: Nintendo Switch